Hvad er osteopati?
Vi udfører osteopati i vores klinikker i Holbæk, Roskilde, Slagelse, Nykøbing og Nuuk, arbejder vi med at fortolke kroppens signaler gennem kommunikation med patienten om, hvad vi som behandlere ser og mærker, når vi foretager undersøgelser.
Osteopati er behandling af muskler, led og bindevæv. Men til forskel fra andre behandlingsformer fokuserer vi også på behandling af organsystemet og nervesystemet. Derigennem forsøger vi at få en positiv indflydelse på fordøjelsen, det hormonelle system og leverens og nyrernes evne til at udskille affaldsstoffer.
Spændinger i og omkring organer er ofte direkte eller indirekte årsag til smerter og ubalancer eller låsninger i ryg og nakke.
Osteopati kan for mange virke ukendt og alternativt. At osteopati skulle være en alternativ behandlingsform, vil vi gerne forsøge at mane til jorden. Fundamentet for osteopati bygger på en stor anatomisk og fysiologisk viden, og teknikkerne vi bruger i behandlingen er alle udsprunget af dette.
I store dele af EU og USA er osteopati en integreret del af sundhedsvæsenet.
Osteopati er en sundhedsfaglig uddannelse ligesom vi i Danmark kender det fra fysioterapi og kiropraktik. Det er vores klare overbevisning, at vi indenfor en overskuelig årrække også vil se osteopati blive integreret i det danske sundhedsvæsen i Danmark.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere er du velkommen til at kontakte os.
Organer
For at et organ kan trives bedst muligt, er det vigtigt, at der er god blodcirkulation omkring det.
Organet kan sagtens være sundt og rask men have svære betingelser som fx en spænding i det bindevæv der omgiver den, hvorved organets evne til at gøre sit arbejde optimalt nedsættes. Er der fx spænding omkring tyktarmen, kan dette være med til at besværliggøre peristaltikken og en forstoppelse kan forekomme med mave eller rygsmerter som konsekvens.
Muskler og led
Behandling af muskler og led foregår vha. forskellige manuelle teknikker, mobiliseringer samt manipulationer. Vi vejleder også i øvelser, hvis vi vurderer, der er behov for dette.
Dette gælder alt fra akutte skader til inflammationer, og fx lændehold til kroniske rygsmerter.
Gravide og babyer
Under en graviditet sker der en del fysiologiske forandringer, bland andet at bækkenet løsnes. Dette kan give anledning til forskellige gener.
Har den gravide f.eks arvæv efter en operation eller adherencer af endometriose, kan det bevirke, at fosteret har en tendens til at lægge sig der hvor der er mest plads. Dette er ikke nødvendigvis det mest optimale sted ift. fødsel. Derfor kan det være en god idé, at behandle ledbånd og bindevæv i maveregionen, således at fosteret får mulighed for at lægge sig i den optimale position.
Babyer der ikke har ligget optimalt, grundet ovenstående, kan resultere i en uhensigtsmæssig kort eller lang fødsel, eller i værste fald kejsersnit. Denne til tider voldsomme ankomst til verden på, kan give den nyfødte udfordringer af forskellig karakter. Barnet kan være blevet trykket på f.eks kranie, nakke/ryg eller korsben, hvilket fx kan resultere i at det kun vil dreje nakken til en bestemt side, har svært ved at bevæge den ene arm, ikke vil ligge på maven, eller senere får udfordringer med at lære at kravle. Da der ved sådan en fødsel er risiko for afklemning af forskellige nerver, kan dette også give andre symptomer som f.eks sutte/synkebesvær eller mavekneb.
Teknikker foretaget på babyer foregår altid blidt og roligt, f.eks kranieteknikker, blide manuelle teknikker i maveregionen eller mobiliseringer af ryg og nakke.
Kranio sakral terapi
Kraniet er ikke en hel knogle, men består af plader hvorimellem der er en målbar bevægelighed. Kraniet udvider sig og trækker sig sammen 6-12 gange i minuttet, og bevægelsen finder sted gennem rygmarven til korsbenet. En skade på kraniet eller korsbenet kan forstyrre denne rytme og give adskillige forskellige symptomer som f.eks hovedpine, svimmelhed og koncentrationsbesvær.
Ved hjælp af meget blide teknikker forsøger vi at genvinde den tabte bevægelighed. Disse teknikker bruges i høj grad på babyer, men også på børn og voksne.
Vi behandler ikke
Vi behandler ikke direkte på kroniske sygdomme, men på nogle af de symptomer der følger sygdommen, eller spændinger som måske ikke direkte er relateret til sygdommen, men som, når de løsnes, giver lindring som helhed.
Vi behandler ikke cancerpatienter, da mange af vores teknikker påvirker lymfesystemet, hvilket ikke er hensigtsmæssigt hos en cancerpatient.